Kørselsangst kan opleves forskelligt på en stille villavej og på en motorvej med tæt trafik. Derfor skal fremgangsmåden passe til den situation, du har svært ved. Nogle har brug for at genfinde rutinen med en kørelærer. Andre savner en konkret plan for tilkørsler, vognbaneskift eller længere ture. Målet er ikke at komme hurtigst muligt frem i øvelserne, men at kunne køre med tilstrækkeligt overskud til trafikken. En velkendt rute, en rolig ledsager og undervisning kan hver især være relevante, men de opfylder forskellige behov.

Find et konkret udgangspunkt for arbejdet med kørselsangst

Begynd med at skelne mellem usikkerhed om selve kørslen og ubehag ved bestemte trafiksituationer. Er du i tvivl om spejlbrug, placering eller vigepligt, er undervisning mere relevant end blot at gentage den samme tur. Er færdighederne på plads, mens en bestemt motorvejstilkørsel føles uoverskuelig, kan en enklere rute være et passende sted at begynde. De to problemer kan også optræde samtidig. Strategier mod kørselsangst og teknikker til motorvejskørsel bør tilpasses dine konkrete udfordringer.

Beskriv udfordringen så præcist som muligt. »Jeg kan ikke lide motorvejen« siger mindre end »jeg bliver usikker, når jeg skal finde et hul mellem lastbiler«. Den sidste beskrivelse peger på en konkret opgave at arbejde med. Notér også, hvad der allerede fungerer: dagslys, tør vej, kendte afkørsler eller korte ture. Vælg derefter ét afgrænset mål. Det kan være at gennemføre en bestemt tilkørsel med korrekt orientering frem for at køre en hel time på motorvejen.

Kørelærer eller ledsager ved kørselsangst

En kørelærer og en privat ledsager har forskellige roller. Kørelæreren kan vurdere dine kørefærdigheder, forklare færdselsregler og tilrettelægge øvelser med fokus på de situationer, der volder problemer. I en skolevogn kan kørelæreren desuden gribe ind via bilens ekstra betjeningsudstyr. Spørg på forhånd, hvordan undervisningen tilpasses en bilist, der allerede har kørekort, men er utryg ved bestemte strækninger.

En ledsager kan være relevant, når du har brug for selskab på en tur, du allerede kan gennemføre forsvarligt. Vælg en person, der holder sig rolig og undlader løbende kommentarer om småting. Aftal for eksempel, at vedkommende hjælper med navigationen og ellers lader dig koncentrere dig. Skal ledsageren hele tiden forklare, hvornår du må skifte bane, er opgaven bedre placeret hos en kørelærer. Ved vedvarende eller stærkt ubehag kan du også søge faglig hjælp til at vurdere, hvordan du kan arbejde videre med angsten.

Korte gentagelser eller en længere øvetur

En kort tur og en længere tur giver forskellige muligheder. På en kort, kendt rute kan du gentage den samme opgave uden samtidig at skulle håndtere mange nye vejkryds og afkørsler. En længere tur kræver mere planlægning og vedvarende opmærksomhed. Den bør derfor ikke automatisk være næste skridt, blot fordi en enkelt kort tur er gået godt. Se på kvaliteten af kørslen frem for kilometerantallet.

Beslut turens omfang, mens bilen holder stille. Lad ikke frustration undervejs få dig til at fortsætte længere end planlagt. Et øvelsesforløb kan for eksempel bygges op sådan:

• Kør først en kendt lokalrute med overskuelige kryds og et lovligt sted at afslutte turen.
• Gentag ruten på et andet tidspunkt, så du får erfaring med mere end én bestemt trafiksituation.
• Tilføj én ny opgave, eksempelvis en kort motorvejsstrækning, når de øvrige opgaver fungerer stabilt.

Gentag gerne et trin flere gange. Det afgørende er, om du kan orientere dig og træffe beslutninger uden at miste overblikket over resten af trafikken.

Motorvejskørsel starter med valget af tilkørsel

Den nærmeste tilkørsel er ikke nødvendigvis den mest overskuelige at øve på. Sammenlign mulighederne på forhånd. Er tilkørslen skarp eller forholdsvis lige? Er der godt udsyn til motorvejen? Kommer der en afkørsel eller en sammenfletning kort efter? En kendt strækning i dagslys kan være et bedre udgangspunkt end en ukendt tilkørsel i regn og tæt trafik. Vælg dog ikke en lang omvej, som i sig selv gør turen krævende.

På accelerationsbanen skal du orientere dig og tilpasse hastigheden til trafikken, så du kan køre sikkert ind på motorvejen. Fordel opmærksomheden mellem vejen foran, spejlene og kontrollen af den blinde vinkel. Giv tegn, og find en plads uden at regne med, at andre skifter bane for dig. Meget lav fart bør ikke være en fast strategi, da en stor hastighedsforskel kan gøre indkørslen vanskeligere. Gennemgå tilkørslens forløb med en kørelærer, hvis netop denne manøvre volder problemer.

Højre vognbane eller hyppige overhalinger

Du behøver ikke øve overhaling samtidig med, at du vænner dig til motorvejens trafikrytme. Som udgangspunkt skal du holde til højre, når du ikke overhaler. En kort tur uden planlagte overhalinger kan give plads til at arbejde med afstand, spejlbrug og stabil placering. Det betyder ikke, at du skal følge bilen foran tæt eller fastholde en plan, når trafikken kræver noget andet. Afstanden skal passe til hastigheden, udsynet og vejforholdene.

Når du vil overhale, skal der være tilstrækkelig plads og overblik til hele manøvren. Orientér dig grundigt, giv tegn, og husk, at blinklyset ikke giver fortrinsret. Træk først tilbage, når der er passende afstand til det køretøj, du har passeret. Nærmer du dig din afkørsel, kan det være mere hensigtsmæssigt at blive bag en lastbil end at begynde en overhaling, som straks kræver endnu et vognbaneskift. Lad trafikforholdene afgøre dit valg, ikke et ønske om at bevise noget.

Planlagt orientering eller hjælp fra navigation

Navigation kan aflaste hukommelsen, men også give dig beskeder på et tidspunkt, hvor du allerede har meget at holde øje med. Prøv derfor at vurdere, om stemmevejledning hjælper dig, eller om du bedre kan koncentrere dig på en rute, hvor du kender tilkørsel og afkørsel på forhånd. På en kort øverute kan nogle få kendte holdepunkter være tilstrækkelige. På en længere, ukendt tur kan stemmevejledning være nyttig, så længe den ikke tager opmærksomheden fra trafikken.

Indstil ruten, før du kører, og placér udstyret lovligt, så det ikke hindrer udsynet. En ledsager kan håndtere ændringer undervejs. Beslut også på forhånd, hvad du gør, hvis du overser afkørslen. Fortsæt til en senere afkørsel, og find et lovligt sted at planlægge resten af turen. Forsøg ikke at redde ruten med en brat manøvre. En ekstra strækning er en praktisk omvej, ikke en fejl, der skal rettes med det samme. Skiltningen og den aktuelle trafiksituation har altid forrang for navigationens beskeder.

Forberedelse før turen eller teknikker under kørslen

Forberedelsen foregår, mens bilen holder stille. Justér sæde og spejle, sørg for en passende temperatur, og læg telefonen væk. Sluk for musikken, hvis den konkurrerer med din opmærksomhed. Tag eventuelt et øjeblik til at finde ro, før du starter. Under kørslen er opgaven en anden. Her skal eventuelle teknikker være så enkle, at de ikke fjerner fokus fra trafikken. Komplicerede tælleøvelser og forsøg på at analysere alle kropslige fornemmelser passer dårligt sammen med krævende manøvrer.

Tiltager ubehaget, skal du først vurdere, om du fortsat kan føre bilen sikkert. Hold opmærksomheden på kørslen, og søg mod en afkørsel eller rasteplads, hvis du har brug for en pause. Nødsporet er ikke et almindeligt pausested. Kan du ikke fortsætte forsvarligt, skal situationen håndteres som en nødsituation, og du skal søge relevant hjælp. Tal gerne med en kørelærer om, hvordan du konkret skal reagere, før du øver den situation, du frygter.

Fast rutine eller gradvist mere variation

En fast rute giver genkendelighed, men fortæller ikke nødvendigvis, hvordan du håndterer andre veje. Når kørslen på ruten fungerer stabilt, kan du vælge at forlænge turen eller ændre én betingelse. Det er to forskellige udfordringer. Ti ekstra minutter på samme motorvej kræver især længere tids koncentration. En anden tilkørsel kræver ny orientering og nye vurderinger. Undgå at ændre både rute, tidspunkt, vejrforhold og bil på samme tur.

Vurder bagefter turen ud fra konkrete handlinger. Fik du orienteret dig før vognbaneskift? Var afstanden passende? Kunne du følge skiltene uden hastige beslutninger? Skriv gerne én ting, der fungerede, og én ting, du vil øve næste gang. Bliver du gentagne gange så optaget af ubehaget, at orienteringen eller evnen til at træffe beslutninger svigter, bør næste skridt være hjælp frem for en sværere rute. Tag dine observationer med til en kørelærer, så næste øvelse kan målrettes den manøvre, du stadig har brug for støtte til.